Gulvvarme badeværelse

Få tilbud på VVS opgave

tickHar tid til din opgave

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

Kolde fødder på et koldt badeværelsesgulv en mandag morgen, er formentlig ikke det bedste, du ved. Følelsen af et lunt gulv på badeværelset gør rummet rart og indbydende at være i. Med gulvvarme på dit badeværelse sikrer du en behagelig temperatur og undgår kolde fødder, uanset om det er en bidende kold vinterdag eller solrig sommerdag.

At få installeret gulvvarme er slet ikke så stort et projekt, som det måske lyder. Du kan nemt få gulvvarme på dit badeværelse og få glæde af det i mange år.

Hvilken type gulvvarme skal jeg vælge?

Gulvvarme findes både som el-baseret og vandbaseret. El-gulvvarme er den dyreste løsning, men nem at installere. Det består af nogle elektriske tråde, der varmes op ved hjælp af strøm. El-gulvvarmen kan enten støbes ind i et betongulv eller lægges under trægulv. Dog er det en god idé, kun at installere el-baseret gulvvarme i små rum (f.eks. dit badeværelse), eller hvis vandbaseret gulvvarme ikke er en mulighed, fordi det ellers kan gå hen og blive dyrt og energikrævende.

Den vandbaserede gulvvarme kan også støbes ind i et betongulv, men den kan også installeres i trægulv og er mere energivenlig end den el-baserede gulvvarme. Er din bolig godt isoleret, kan vandbaseret gulvvarme give en behagelig varme og være et supplement eller endda en erstatning for radiatorer.

Ligesom radiatorer kan du styre din gulvvarme manuelt med en termostat. Dog opfører gulvvarmen sig lidt anderledes end radiatorvarme. Det tager længere tid for gulvvarmen at varme din bolig op sammenlignet med radiatorer. Det betyder også, at det tager længere tid at afkøle din bolig. Men trods dette, er der stadig mange fordele ved at vælge vandbaseret gulvvarme:

  • Du opnår en mere jævn varme i din bolig, fordi varmen fordeles bedre.
  • Du undgår at fryse fødderne.
  • Fordi gulvvarmen holder dine fødder varme, kan du sagtens holde varmen, selvom temperaturen indenfor er lavere, end du normalt ville have den, hvis du brugte radiatorvarme. Dermed kan du spare på varmeregningen.
  • Gulvvarme kan fint suppleres med en varmepumpe eller fungere sammen med fjernvarme.

Ovenstående forudsætter dog, at dit hus er godt isoleret, så varmen ikke slipper ud.

Gulvvarme er endvidere praktisk rent indretningsmæssigt. Hvis du kun har gulvvarme, kan en radiator ikke spolere dine indretningsplaner, og du får mere frihed til at indrette dine rum, som du vil.

Er mit gulv egnet til gulvvarme?

Du behøver ikke at nøjes med gulvvarme på dit badeværelse. Hele din bolig kan få installeret gulvvarme. Når du overvejer, om gulvvarme er den rigtige løsning for dig, skal du bl.a. tage højde for, hvilken type gulv din bolig har. De gulvtyper, der egner sig bedst til gulvvarme, er klinke- og betongulve, men du kan også sagtens have gulvvarme, selvom du har trægulv. Du skal blot være opmærksom på, at trægulve ikke kan tåle for meget varme, da det kan gøre skade på dit trægulv.

Er du i gang med at bygge hus, er det oplagt at installere gulvvarme under opførslen, men selvom du har et ældre hus, skal du ikke udelukke gulvvarme som en mulighed. Hvis du er i tvivl om, dit gulv er velegnet til gulvvarme, kan du altid kontakte VVS-oversigt, så skal vi nok hjælpe dig på rette vej.

Hvad koster gulvvarme?

Prisen på gulvvarme varierer meget. Som nævnt er el-baseret gulvvarme dyrere i drift end vandbaseret gulvvarme. Dog er vandbaseret gulvvarme dyrere at etablere, men meget billigere i drift.

Udover udgiften til gulvvarme, skal du tage højde for, om du har brug for at skifte hele dit gulv, eller om du eventuelt har brug for efterisolering. Desuden skal du vurdere, om det er et projekt, du selv vil give dig i kast med, eller om du har brug for professionel hjælp til at installere gulvvarme og lægge gulv.

Hvad gør jeg, hvis min gulvvarme i badeværelset ikke virker?

Det er altid en god idé at lave et servicetjek på dit gulvvarmeanlæg ind i mellem. Du kan f.eks. tjekke vandstanden og sikre dig, at den er stabil.  Hvis din gulvvarme i badeværelset ikke virker, kan der være flere årsager hertil:

  • Pumpen kan have sat sig fast, hvis gulvvarmen har været slukket
  • Der kan være luft i rørene

Det kan virke som en smart idé at slukke for gulvvarmen om sommeren, men det er ikke tilfældet. Det er godt for pumpen, at der jævnligt cirkuleres vand rundt. Hvis pumpen slukkes, og der ikke er cirkulation, risikerer du, at kalk fra vandet sætter sig fast, og så kan det blive et problem at få gulvvarmen til at fungere igen.

Hvis du ikke har en VVS’er gemt i maven og ikke har mod på at ordne problemet selv, er du velkommen til at kontakte VVS-oversigt. Vi er klar til at hjælpe dig, så du får styr på din gulvvarme i badeværelset og resten af huset igen.

Hvad koster installation af gulvvarme på badeværelset?

For langt de fleste, der har gjort sig tanker om at få lavet gulvvarme på badeværelset, er det prisen, der er det afgørende. Derfor er der mange, der ønsker at vide, hvad det vil koste at få det etableret, inden de sætter for meget i gang. Det er dog svært at give et konkret svar på.

Prisen er nemlig afhængig af flere forskellige faktorer. Derfor er det ikke muligt at give en fast pris på det. Det er primært de følgende faktorer, der har afgørende indflydelse på prisen:

  • Skal det være vandbaseret eller elektrisk gulvvarme?
  • Er der behov for, at eksisterende gulv brydes op først?
  • Hvor stort et badeværelse er der tale om?

Du kan forvente, at du skal betale et sted mellem 1.000 kr. og 1.300 kr. pr. m2, hvis det skal lægges på et eksisterende gulv. Det betyder nemlig, at der ikke skal sættes penge af til, at der først er et andet gulv, der skal brydes op og fjernes.

Hvis du derimod skal have lagt gulvvarme på et badeværelse, hvor der er behov for, at det nuværende gulv skal brydes op, kan du forvente en pris på mellem 2.000 kr. og 2.000 kr. pr. m2. Klarer du selv at få fjernet gulvet, er der naturligvis penge at spare for dig.

Må jeg selv stå for at lægge gulvvarme?

Det er ikke alle, der har mod på at give sig i kast med at lægge gulvvarme selv. Er du en af dem, der ikke er vild med denne idé, skal du selvfølgelig blot betale dig for det. Så er du nemlig sikker på, at du får et godt resultat, som du kan være glad for.

Hvis du har mod på at stå for noget af det selv, er det dog også muligt. Det er nemlig tilladt at stå for at montere både elvarmemåtter og gulvvarmeslanger på egen hånd. Det er dog det eneste, du selv må stå for, hvis det skal være en lovlig installation og lægning.

Det er nemlig et krav, at det er en autoriseret fagperson, der står for selve tilslutningen og samlingen af gulvvarmestyringen. Her skal du derfor have fat i en VVS’er, der kan stå for denne del af arbejdet, hvis du selv har mod på at stå for resten.

Overvejer du at lægge din gulvvarme selv, er det meget vigtigt, at du er sikker på, at du har evnerne. At lave gulvvarme om er nemlig både besværligt og dyrt.

Giver god mening at investere i gulvvarme på badeværelset

Har du gjort dig tanker om at investere i gulvvarme badeværelse? I så fald bør du ikke tøve med dette. Det kan nemlig vise sig at være en god investering for dig. Ikke nok med, at det kan øge din komfort i det daglige, kan det også øge værdien af din bolig.

Sandsynligvis kan du også selv genkende, at en bolig virker mere attraktiv, hvis der er gulvvarme i badeværelse. Her er det dog vigtigt at påpege, at det ikke er alle former for gulvvarme, der er lige attraktivt. F.eks. er det de færreste, der ser positivt på el gulvvarme badeværelse.

Årsagen til dette er, at elektrisk gulvvarme badeværelse er dyrt i drift. Ønsker man at kunne bruge sin gulvvarme i det daglige, er det derfor ikke en god løsning. Ganske vist kan det etableres til en relativt lav gulvvarme badeværelse pris. Dette vejer dog ikke for de høje driftsudgifter, der er forbundet med det.

Derfor er det også en faktor, du skal have med i dine overvejelser. Har du intentioner om at få etableret gulvvarme på dit badeværelse, bør du derfor gå efter vandbaseret gulvvarme. Det vil være billigst på den lange bane, og vil give bedst mening rent investeringsmæssigt.