Hvis du går og overvejer, om gulvvarme i beton er det rette valg til dit hjem, eller hvis du gerne vil vide mere om gulvvarme i beton, så er denne artikel et oplagt sted at starte. Her vil vi nemlig give svar på nogle af de spørgsmål, som du givetvis sidder med.
Vi vil blandt andet kigge nærmere på selve opbygningen af gulvvarme i beton. Her får du en kort introduktion til, hvordan man griber projektet an. Vi ser også på, hvorfor gulvvarme i beton kan være den bedste type af gulvvarme løsning, der er på markedet i øjeblikket.
Afslutningsvis vil vi gennemgå, hvor stor en del af gulvvarmen i beton man selv må lave, og hvad man skal have en autoriseret installatør til at klare. I samme ombæring får du også et par gode råd med på vejen i forhold til, hvordan du bedst kan sikre dig selv, din bolig og din bankkonto i forbindelse med installationen af gulvvarme i boligen.
Alt dette skulle gerne gøre dig lidt klogere på, hvorvidt du skal vælge gulvvarme i beton – og i så fald, hvordan du skal gribe projektet an. Der er rigeligt at gå i gang med, så læn dig tilbage og nyd læsningen.
God fornøjelse!
Opbygning: Hvordan laves gulvvarme i beton?
Lad os starte fra bunden af og kort gennemgå, hvordan man griber opbygningen af gulvvarme i beton an. Det er en relativ simpel proces, men den er tidskrævende og der er risiko for, at man laver fejl, hvis ikke, at man har helt styr på, hvad man laver.
Idéen er dog, at man lægger et armeringsnet ud på underlaget, der skal være under selve betondelen med gulvvarme i. Til dette armeringsnet fastgøres gulvvarmeslangerne, som det varme vand skal sendes igennem. Selve fastgørelsen kan ske på flere måder; nogle vælger at gøre det med strips, mens andre vælger at bruge en såkaldt bindemaskine.
Når man har fastgjort slangerne til gulvvarmen, kan man efterfølgende begynde at støbe betonen ovenpå armeringsnettet. Dermed bliver armeringsnettet og gulvvarmeslangerne støbt direkte ind i betonen. Det har naturligvis både sine fordele og ulemper, men en ting er sikkert; så flytter det sig i hvert fald ingen steder.
Man skal dog også være opmærksom på, at hvis man har lavet fejl, så er det et mareridt at lave om på, fordi det kræver simpelthen, at man hakker betonen op igen og starter forfra. Det er både tidskrævende, dyrt, hårdt for kroppen og utroligt irriterende.
Flere typer af gulvvarme: Armeringsnet i beton kan være den bedste løsning
Der er flere forskellige typer af måder, hvorpå man kan installere gulvvarme derhjemme. Udover, at man naturligvis kan støbe gulvvarme i beton, så er der også mulighed for bare at lægge nogle gulvvarme plader ovenpå et undergulv eller støbt beton. Alternativt kan man også finde gulvvarmemåtter, som også er nogle, der rulles ud under det øverste lag af gulv.
Mulighederne er mange, men generelt set bliver et armeringsnet i beton betragtet som værende den bedste løsning. Det er naturligvis en regel med undtagelser, men idéen er, at gulvvarme i beton er med til at reducere risikoen for diverse problemer – enten med gulvvarmen eller som følge af gulvvarmeinstallationen.
Det kan eksempelvis være ting som fugtproblemer, radon, knirkende lyde fra gulvet og så videre. Mange af disse problemer kan man i høj grad undgå, hvis man vælger at støbe sin gulvvarme i beton. Og det er absolut værd at tage med, selvom det uden tvivl er en større opgave at anlægge gulvvarme på den måde end på nogle af de andre måder.
Må man lave gulvvarme i beton selv?
Man må som udgangspunkt gerne anlægge sin beton gulvvarme selv. Den eneste regel, der gælder på det område er, at det er en autoriseret installatør, der skal tilslutte gulvvarmen til resten af systemet.
Men selvom man gerne selv må tilslutte slangerne til armeringsnettet, støbe gulvet og så videre selv, så er det vores klare anbefaling, at man lader være, hvis ikke man er sikker på, at man har helt styr på, hvad man laver.
Som med alt andet, der omhandler vand i boligen, kan det nemlig have alvorlige konsekvenser, hvis først, man laver en fejl. En utæthed eller lignende kan give fugt- og vandskader, der kan være dyre eller nærmest umulige at rette op på. Ofte er de faktisk også tæt på umulige at opdage, før det praktisk talt er for sent.
Det kan lyde dramatisk, men det kan virkelig være nogle omkostningstunge skader, der opstår, hvis ikke man er meget sikker på, hvad det er, man laver. Og hvis man har lavet det selv, så er der ikke mange, der kæmper om at dække de omkostninger, der er forbundet med at reparere skaderne.
Få hjælp fra en fagkyndig og vær sikker på det endelige resultat
Vi vil derfor vældig gerne slå et slag for, at du får hjælp fra en fagkyndig, når du skal have lavet gulvvarme i beton. Der er ingen tvivl om, at det er en større investering, da virksomheden naturligvis skal betales for sit arbejde, men det er i de fleste situationer en investering, der giver pote på længere sigt.
Du behøver nemlig ikke at gå og bekymre dig om, hvorvidt den nye gulvvarme i beton nu også bliver lavet rigtigt eller ej. En god fagkyndig ved naturligvis, hvad han laver, og har ofte mange års erfaring og grundig ekspertise inden for feltet. Samtidig vil vedkommende typisk også have alt det rette værktøj og de rette materialer, så det ofte også går meget hurtigere at installere gulvvarmen i beton.
Endelig er der den ekstra sikring, at hvis der er lavet en fejl, som resulterer i skader på boligen eller lignende, så er det ikke dig, der står med ansvaret. I stedet kan du rejse et erstatningskrav mod den virksomhed, som har lavet dit beton gulvvarme, og dermed få dækket omkostninger til genoprettelsen af eventuelle skader.
Det er i den grad en tryghed, som er mange penge værd, og det er da også en af de primære årsager til, at vi anbefaler, at du tager fat i en fagkyndig, når du skal have lavet gulvvarme i beton.
Indhent tilbud på gulvvarme i beton
Men det skal naturligvis ikke bare være en hvilken som helst fagkyndig. Vi plejer gerne at sige, at den første og bedste sjældent er den bedste, hvorfor det kan give rigtig god mening at tage kontakt til flere virksomheder, og lade dem alle komme med et tilbud på, hvad det skal koste at udføre opgaven i dit hjem.
Ved at lade flere forskellige virksomheder komme med tilbud på at lave gulvvarme i beton, giver du dig selv muligheden for at finde ud af, hvem der kan levere den bedste service til den bedste pris og inden for en overkommelige tidshorisont.
Det er naturligvis nogle ting, der er utrolig vigtige som en del af beslutningsprocessen, men der er også flere ting, der er værd at holde øje med, når du sammenligner de forskellige tilbud – og dermed også de forskellige virksomheder.
Du bør blandt andet også undersøge, om virksomheden tilbyder nogle garantier for deres arbejde, om de har nogle ekstra forsikringer, om deres tidligere kunder er tilfredse (her kan Trustpilot, Facebook og Google Anmeldelser være gode værktøjer) og så videre. Inddrag gerne alt dette i dine overvejelser og vælg den bedste fagkyndige til installation af gulvvarme i beton hjemme hos dig.