Gulvvarme trægulv

Få tilbud på VVS opgave

tickHar tid til din opgave

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

Har du trægulv derhjemme, og vil du gerne have gulvvarme? Eller har du gulvvarme, men overvejer at skifte til den nuværende gulvbelægning ud til en af træ? Så sidder du muligvis med nogle spørgsmål og overvejelser om, hvordan det kan lade sig gøre.

I så fald er du kommet til det rette sted. I denne artikel vil vi kigge nærmere på trægulv og gulvvarme, og hvordan de to ting spiller sammen. Der er naturligvis nogle ting, som man skal være opmærksom på, når man vil have trægulv med gulvvarme, og det er altså det, som vi forsøger at gøre dig klogere på her.

Du vil blandt andet kunne læse lidt om, hvilket trægulv der passer bedst til gulvvarme. Samtidig vil vi kigge på, hvor tykt gulvet må være, og hvilke fordele og ulemper der ved at installere gulvvarme i trægulv. Afslutningsvis, når ordet gulv bliver helt mærkeligt at se på, vil vi give dig et godt råd med på vejen om, hvordan du kan spare penge på installationen af gulvvarme under dit trægulv.

God læselyst!

Hvilket trægulv passer bedst til gulvvarme?

Når man taler om trægulv, er der generelt set to måder at lægge det på; bærende eller svømmende.

Et bærende gulv er som regel et plankegulv, der er sømmet direkte fast til gulvstrøerne (de bjælker, der bærer gulvet). Et svømmende gulv ligger typisk løst oven på et undergulv, og vil ofte være et klikgulv eller lignende.

Fordi et svømmende gulv ikke er fastgjort på samme måde som et bærende gulv, vil det typisk have bedre mulighed for at tilpasse sig temperatursvingninger i hjemmet (det vil sige, at det kan udvide sig og trække sig sammen efter behov). Og det er lige netop det, der gør, at det svømmende gulv er bedre egnet til gulvvarme end et bærende gulv.

Hvis du dog har et bærende gulv, og dermed gerne vil have gulvvarme til dit plankegulv, kan det dog godt lade sig gøre. Det er dog med en risiko for, at gulvet kan sprække eller slå revner henover vinteren, hvor luften som regel er mere tør.

Dertil skal det bemærkes, at der kan købes trægulve, der er lavet specifikt til gulvvarme. Det kan være en god idé, da de som regel vil have det bedre med at håndtere varmen. Generelt set kan trægulvene dog ikke håndtere en konstant overfladetemperatur på mere end et sted mellem 25 grader og 27 grader.

Gulvvarme under trægulv: Hvilken tykkelse må det have?

Når du drømmer om at få gulvvarme under trægulv, er det vigtigt, at du er opmærksom på tykkelsen af gulvbrædderne. De må nemlig helst ikke være for tykke, hvis du skal have nogen effekt du af gulvvarmen. Det skyldes simpelthen, at træ er et materiale, der fra naturens side er ret godt isolerende.

Den generelle anbefaling er derfor, at hvis du vil have trægulv med gulvvarme, så skal må gulvet maksimalt have en tykkelse på 25 mm (svarende til 2,5 centimeter). Det er smertegrænsen for, hvornår du begynder at tabe effekt af din gulvvarme, og dermed gøre installationen mindre rentabel eller decideret ligegyldig, fordi varmen simpelthen ikke trækker igennem gulvet.

Fordele og ulemper ved gulvvarme i trægulve

Når du skal have gulvvarme under dit trægulv, er der naturligvis både fordele og ulemper, som du skal være opmærksom på. Hvorvidt fordelene opvejer for ulemperne, er en meget individuel beslutning, hvorfor vi ikke kan drage konklusionen for dig.

I stedet har vi nedenfor fremhævet nogle af de vigtigste fordele og ulemper ved kombinationen af trægulv og gulvvarme, og forhåbentligt er det med til at give dig en idé om, hvorvidt det er det rigtige valg i dit hjem.

Hvis du fortsat – efter at have læst fordelene og ulemperne – er i tvivl om, hvorvidt du skal gå hele vejen med din gulvvarme under dit trægulv, vil vi anbefale, at du kontakter en fagkyndig, der kan rådgive dig omkring den bedste løsning til dit hjem.

Hvis vedkommende tager betaling for rådgivningen, kan det i den grad være investeringen værd, da den forkerte beslutning både kan være irriterende og omkostningstung at lave om på eller leve med.

Fordele

Lad os starte med desserten, og kigge på de ting, som gør gulvvarme under trægulv til et oplagt og lokkende valg. Du skulle gerne kunne se, hvordan alle disse ting er fordele, for at gulvvarme er det rette valg for dig.

Fordelen ved gulvvarme i trægulv er blandt andet, at:

  • Du undgår, at der er fodkoldt i hjemmet
  • Du får en bolig, der er mere jævnt opvarmet end, hvis du havde brugt radiatorer
  • Det føles som regel mere behageligt at være i et rum, der er opvarmet af gulvvarme end af radiatorer
  • Der er mindre vedligehold ved gulvvarme end ved en radiator
  • Der bliver mere plads til indretning, da man kan fjerne radiatorer og tilhørende rør
  • Opvarmning af hjemmet hvirvler ikke støv rundt i samme grad som ved opvarmning med radiatorer

Dertil kan man også være heldig, at gulvvarme i trægulv ender med at være en billigere løsning end radiatorer. Det er dog meget individuelt, og det kræver især, at gulvet og resten af boligen er godt isoleret.

Ulemper

Det er naturligvis ikke alt sammen guld og grønne skove – hvis bare det var, så var valget jo nemt. Men der er altså ulemper ved gulvvarme i trægulv, som man skal være opmærksom på inden man tager den endelige beslutning.

Nogle af disse ulemper kan ses her:

  • Det er et omfattende projekt at installere gulvvarme i et gammelt hus med trægulv.
  • Gulvvarme er som udgangspunkt længere tid om at varme op og køle af end en radiator.
  • Er huset ældre, kan det vise sig, at gulvvarme i trægulv ikke er tilstrækkeligt og skal suppleres med radiatorer alligevel.
  • Det er lige så omfattende og dyrt at reparere gulvvarme under trægulv, som det er at installere.

Eftersom, at vi typisk ser trægulve – især de bærende af slagsen – i ældre boliger, er der en del ting, der taler imod at lægge gulvvarme i disse. De kan simpelthen risikere at være for dårlige isoleret. Men hvis man er med på at isolere grundigt i samme omgang og villig til at lægge den nødvendige investering, så kan gulvvarme i trægulv være en rigtig god løsning.

Få tilbud på gulvvarme i trægulv

Er du nysgerrig på, hvad det koster at få gulvvarme i dit trægulv derhjemme? Så kan du med fordel indhente tilbud på opgaven fra forskellige installatører. Det kan du gøre ved at lave en grundig beskrivelse af, hvad der skal laves, og sende den afsted til forskellige virksomheder, der kan assistere med opgaven.

De vil herefter vende tilbage med deres bud på, hvad det skal koste at få lavet. Fordelen ved at kontakte flere virksomheder er naturligvis, at du kan sammenligne tilbuddene. Dermed får du en bedre idé om prisniveauet, samt nogle af de øvrige ting, der kan eller bør være inkluderet i sådan et tilbud. Det kunne eksempelvis være noget med garantier, materialevalg, rådgivning, forsikring og så videre.

Når du har sammenlignet lidt frem og tilbage, vil du sandsynligvis kunne udvælge ét tilbud, som er det bedste. Men vær gerne opmærksom på, at investeringen af én ting; det er driften, der bliver dyr (eller forhåbentligt billig) i længden – og det bør du også medregne i budgettet.