Radiatorer er vigtige komponenter i enhver bolig, når det kommer til at holde den stride vinterkulde på afstand. Faktisk er radiatorer nødvendige det meste af året, for fra tidligt efterår til sent forår har de fleste hjem i Danmark brug for en eller anden form for opvarmning, så du som boligejer kan holde varmen inde bag hjemmets fire vægge.
Her sørger dine radiatorer for at fordele varmen i hele dit hjem, så energien fra eksempelvis dit fyr ikke kun gør gavn i fyrrummet. Herfra sendes varmen rundt i huset via rør med opvarmet vand, indtil vandet når dine radiatorer, som kaster varmen ud i dine rum.
Derfor er en radiator i hvert er dine rum vigtig, og derfor kan det skabe store problemer, hvis en af dine radiatorer holder op med at varme. Desværre er det normalt for husejere at opleve ingen varme på radiator, hvilket kan skabe store udfordringer, hvis det først bliver rigtig koldt udenfor.
Heldigvis kan mange problemer med en kold radiator klares med lidt fingersnilde, så du hurtigt igen kan få varme i alle dine rum i boligen.
Men hvis du ikke selv kan løse problemet, eller hvis du ikke har mod på at prøve, kan en professionel VVS’er helt sikkert hjælpe dig. Her hos VVS-oversigt kan du få hjælp til at finde den helt rigtige VVS’er for dig, som bor lige i dit område.
Hos VVS-oversigt kan du også finde gode råd og vejledning fra professionelle, hvis du pludselig oplever ingen varme i radiator.
Min radiator bliver ikke varm – hvad er problemet?
Din radiator varmer ikke, og du er godt og grundigt træt af situationen. Du drejer og drejer på termostaten, men radiatoren forbliver kold, og du må naturligvis konkludere, at der er et eller andet helt galt.
Men hvad kan det være? Der kan være flere årsager til problemet, men i mange tilfælde kan du faktisk fixe det selv, så du kan komme videre med dagen og få en varm bolig igen på kort tid.
Det er som nævnt ret normalt at opleve en radiator, som ikke varmer, og det skyldes hovedsagligt én af følgende tre årsager:
- Ventilnålen i din radiator har sat sig fast
- Pakdåsen i din radiator skal udskiftes
- Der er kommet luft i din radiator, som skal ud
Hvis du har mod på det kan du fixe alle disse problemer selv, og de forskellige løsningsmetoder kan du læse mere om herunder.
Min radiator varmer ikke – fix ventilnålen, når den sidder fast
Den første og mest hyppige årsag til, at din radiator ikke virker og gør dit hus varmt nok, er problemer med ventilnålen. Problemer med ventilnålen er noget, som mange husejere oplever, og der er hvert år mange radiatorer, som holder op med at virke som konsekvens af netop dette problem.
Derfor er der også store chancer for, at det er netop dette problem, som er årsag til, at din radiator ikke varmer. Den gode nyhed er dog, at dette problem kan fixes forholdsvis nemt af dig selv, hvis du har lidt værktøj på hånden og lyst til lidt fingernemt arbejde.
Start med at finde din unbrakonøgle frem fra værktøjsskuffen og prøv at lokaliser den unbrakonøgleskrue, som befinder sig lige omkring termostaten på den radiator, du gerne vil fixe. På nyere radiatorer kan du dog skrue termostaten direkte af uden brug af værktøj.
Skru skruen løs med din unbrakonøgle eller drej termostaten. Når du har skruet et par omgang, kan du mærke, at termostaten bliver løs, og hvis du fortsætter et par omgange endnu, kan du tage termostaten helt af.
Når du har taget termostaten af din radiator, bliver ventilnålen straks synlig. Også selvom du har absolut ingen erfaring med radiatorer, vil det være ret tydeligt, hvilken del der er ventilnålen, da den stikker lige frem under termostaten og ligner en lille nål.
Det er denne lille nål, som muligvis er problemet, og hvis du ikke umiddelbart kan trykke den ind, er det en god indikator for, at det er denne del, som har været årsag til din kolde radiator. Hvis ventilnålen har sat sig fast, kan din radiator nemlig ikke blive varm, men du kan nemt fixe det ved at bruge dine kræfter for at trykke ned.
Hvis det ikke er sådan ligetil, kan du bruge et stykke værktøj eller noget træ med en hård overflade, så du kan bruge flere kræfter til at få trykket nålen i bund.
Når det lykkedes, og du kan trykke nålen ind uden problemer, har du løst problemet. Nu kan du skrue termostaten på, og du kan hurtigt finde ud af, om du har løst problemet ved at skrue op for varmen.
Hvis din radiator stadig ikke vil varme, kan det skyldes et af de følgende to problemer, som også er både normale og forholdsvis nemme at fixe.
Min radiator varmer ikke – sådan får du skiftet pakdåsen
Pakdåsen er en del i din radiator, som kan blive for gammel, så din radiator mister evnen til at blive varm. Det er også et normalt problem, og det kan være årsagen til dine varmeudfordringer, hvis det ikke har hjulpet at trykke ventilnålen ind et par gange.
Pakdåsen kan du selv udskifte, og du starter på samme måde som før med at skrue termostaten af med din unbrakonøgle og unbrakoskruen over termostaten eller ved simpelthen bare at skrue termostaten af med dine hænder.
Når du har fået termostaten af igen, vil du kunne se radiatorens pakdåse. Pakdåsens ligner en møtrik, og du vil nemt kunne se den, når først termostaten er væk. Nu er det tid til at fjerne pakdåsen, hvilket du bedst gør med en svensknøgle.
Skru pakdåsen fri med svensknøglen og tag den det sidste stykke af med dine hænder. Nu er du sådan set klar til at sætte en ny pakdåse på og løse problemet. Hvis du ikke allerede har købt en pakdåse, eller hvis du ikke har en ekstra på lager, kan du købe dem i helt normale byggemarkeder til en god pris.
Når du har fundet din nye pakdåse frem fra lageret eller fra dit lokale byggemarked, sætte du den på der, hvor den gamle sad. Du kan starte med at skrue den på med fingrene, hvorefter du kan stramme til med svensknøglen.
Så er det tid til at skrue termostaten på igen, og du kan nu skrue op og ned for varmen på din radiator for at se, om dit problem er blevet løst.
Men det er muligt, at din radiator stadig ikke vil varme, hvilket kan skyldes den sidste grund, som er luft i radiatorerne.
Min radiator varmer ikke – få styr på luftproblemerne
Din radiator varmer ikke, og du er ret sikker på, at det skyldes problemer med luft i radiatoren. Hvad gør du? Det er heldigvis heller ikke så svært at fixe dette problem, og hvis alt kommer til at gå efter planen, kan du slippe af med luften på kort tid.
Du skal starte med at finde et viskestykke frem, for denne fremgangsmåde kan godt komme til at svine lidt. Når du har et håndklæde eller et viskestykke klar til din radiator, skal du holde det hen under radiatorens udluftningsventil.
Udluftningsventilen sidder på ydersiden af radiatoren, og den skulle være ret nem at finde – bare husk at det ikke er det samme som termostaten.
Når du har lokaliseret udluftningsventilen og gjort dit viskestykke klar, skal du dreje på ventilen. Du kan sandsynligvis dreje den med dine fingre, men du kan også bruge værktøj, hvis den er for stram.
Du skal dreje på udluftningsventilen, indtil du hører, at luft begynder at suse ud ad radiatoren. Her skal du holde ventilen åben, indtil vandet fra radiatoren begynder at strømme ud. Når vandet kommer ud, ved du nemlig, at du har lykkedes med at få al luft ud ad radiatoren.
Nu skulle vandet gerne blive fordelt i hele din radiator på en jævn måde, så du kommer til at få det maksimale ud af din radiator.
Hvis der slet ikke kommer vand ud af din radiator, er det fordi, at der ikke er noget vand i systemet. Derfor skal du fylde vand på hovedanlægget, så der igen kommer vand i dine radiatorer. Når du har fyldt vand på, kan du prøve at åbne ventilen igen, og nu skulle du gerne få både luft og vand ud.
Kontakt en VVS’er, hvis du ikke får varme radiator
Hvis du har været igennem alle tre ovenstående løsningsmuligheder, kan det tyde på, at du har et mere seriøst problem med din radiator, hvis den stadig ikke bliver varm. I dette tilfælde er det en rigtig god idé at kontakte en professionel VVS’er, som kan hjælpe dig med at løse problemet, så du igen kan få masser af varme ud i dit hus via dine radiatorer.
Du kan også kigge med her hos VVS-oversigt, hvor du altid finder gode råd fra fagkyndige, når du har problemer. Hos os finder du også hurtigt og nemt en VVS’er nær dig, som helt sikkert kan hjælpe dig med at løse dine problemer.
Vi har nemlig samlet en oversigt over VVS-markedet i Danmark, så du har mulighed for at sammenligne priser, indhente gode tilbud og finde den helt rette VVS’er for dig.
Reparation af radiator: Hvad koster det?
Hvis du skal have hjælp til at lave din radiator, der ikke vil varme, undgår du ikke at betale for det. Det er næppe noget, du er i tvivl om. Det er dog ikke alle, der er klar over, hvad det egentlig koster – og det er ganske forståeligt, for det er svært at svare specifikt på.
Når du skal købe dig til hjælp til en sådan opgave, er det en VVS’er, du skal hyre. De har dog ikke faste priser på deres arbejde, da det varierer meget fra aktør til aktør. Af denne grund er det heller ikke muligt at give et konkret svar på, hvad det koster at hyre en VVS’er.
Dertil er det også svært at svare på, hvad det vil koste, da det afhænger meget af, hvad du reelt set skal have lavet på din radiator. Der kan nemlig være et hav af grunde til, at den ikke vil virke ordentligt, og dermed ikke er i stand til at afgive varme.
I de fleste tilfælde er arbejdet dog relativt let klaret. Det kan ofte klares på et par timer, og der er ikke behov for at købe reservedele. Derfor vil det som regel blot være VVS’erens timeløn, der skal betales.
Sådan får du den bedste pris
Uanset hvilken type arbejde du skal have udført af din VVS’er, så vil du sikkert gerne vide dig sikker på, at du ikke betaler overpris. Hvis du vil sikre dette, så er du nødt til at bede om flere tilbud på din opgave. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå du kan sikre dette.
Heldigvis er der er en lang række VVS’ere, der gerne tager imod en opgave som denne. Derfor bør det ikke være svært at indhente tre til fem tilbud fra forskellige firmaer. Når du har indhentet dem, er det naturligvis meningen, at du skal holde dem op mod hinanden.
Formålet med at gøre dette, er ikke blot at sammenligne deres vilkår. Det er bestemt også at sammenligne deres priser. På denne måde vil du nemlig kunne udvælge det af de modtagne tilbud, der er det bedste. Derved er du også sikret, at du får en god pris på din opgave.
Nøjes du med blot at få et enkelt tilbud på din opgave, har du ikke mulighed for at sikre, at der rent faktisk er tale om en god pris. Derfor er det særdeles vigtigt, at du sørger for at indhente mellem tre og fem forskellige tilbud.