Redan varmeveksler

Få tilbud på VVS opgave

tickHar tid til din opgave

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

Er du på udkig efter en varmeveksler til din boligs fjernvarme? Så er du sandsynligvis faldet over en Redan varmeveksler (også kendt som Danfoss varmeveksler eller Danfoss Redan varmeveksler). Men spørgsmålet er, om det er det rette valg, eller om du skal kigge efter noget andet.

Det kigger vi på her i artiklen, hvor du også kan blive klogere på varmevekslere fra Redan, samt hvorfor de kan være et rigtig fint valg til at overføre varme fra fjernvarmen, som du modtager derhjemme. Vi vil også kigge lidt nærmere på Danfoss Redan, og hvad det er for en størrelse.

Afslutningsvis giver vi et par gode råd med på vejen til, hvordan du sikrer en god og pålidelig installation af din nye varmeveksler. Du vil ligeledes få et indblik i, hvad du kan gøre for at spare penge, når du skal finde en installatør til at klare installationen og muligvis også rådgivningen omkring valg af ny varmeveksler.

Der er altså masser at tage fat i, og vi håber naturligvis, at du går herfra som en person, der er meget klogere på Redan varmevekslere.

God læselyst!

Hvordan virker en Danfoss Redan varmeveksler?

En varmeveksler er, som du måske ved, en enhed, der overfører varme fra et medium til et andet. I dette tilfælde, hvor der er tale om en Danfoss Redan varmeveksler, så er det lige præcis den enhed, der sørger for at omdanne din fjernvarme til varmt vand i boligen.

Det er altså en ret essentielt enhed at have, hvis du får din varme via fjernvarme. Hvis ikke, at du har en velfungerende varmeveksler, vil du sandsynligvis opleve problemer med at få varmt vand i hanerne.

Det sker helt nøjagtigt ved, at varmeveksleren varmer op via fjernvarmen, hvorefter vandet løber igennem veksleren. Når vandet passerer igennem varmeveksleren, modtager det varmen fra fjernvarmen, og bliver derefter sendt ud i husets rør som varmt vand igen.

Det er naturligvis en meget hurtig og simplificeret gennemgang af, hvordan en Danfoss Redan varmeveksler virker, men det er tilstrækkeligt til, at man kan forstå idéen. Hvis du vil nørde mere med varmevekslere, har vi lavet en side, der er dedikeret til emnet, og hvor vi går lidt mere i dybden med dem.

Hvorfor købe en varmeveksler fra Danfoss Redan?

Har man fjernvarme, kommer man naturligvis ikke uden om også at skulle have en varmeveksler. Det er naturligvis en stor årsag til at købe en, men hvis nu vi skal gå lidt mere i dybden med, hvorfor en Danfoss Redan varmeveksler er interessant, så viser der sig nogle flere gode grunde til, at det er den vej, at man skal gå.

Blandt andet er det værd at fremhæve, at en Redan varmeveksler sørger for kun at varme det vand op, som du reelt set bruger. Dertil går den i øvrigt også først i gang med at opvarme vandet, når du har brug for det. Det kan lyde ubetydeligt, men ser man det i forhold til en varmtvandsbeholder, der konstant bruger energi på at holde en stor mængde vand varm, så er det en stor fordel.

Det betyder nemlig, at du kan spare utroligt mange penge på opvarmning at dit vand kontra en varmtvandsbeholder, hvis du investerer i en Danfoss varmeveksler. Dertil er det naturligvis også værd at bemærke, at der også er en mindre belastning på miljøet, når man opvarmer mindre mængder af vand.

Kombinerer man det med Danfoss Redans mange års erfaring i branchen, som du kan læse mere om nedenfor, og deres ry for god kvalitet, så er der altså mange ting, der taler for, at man vælger en Danfoss Redan varmeveksler til sin bolig.

Bliv klogere på Danfoss Redan

Det er de færreste mennesker, der kender Danfoss Redan A/S. De fleste kender Danfoss, men hvad Redan betyder kan være en gåde for mange – og det er sådan set ganske forståeligt. For selvom virksomheden har eksisteret siden 1971, så specialiserer de sig i en type af produkter, som de færreste har synderlig meget kendskab til.

Helt konkret er de hos Danfoss Redan A/S eksperter i fremstilling af fjernvarmeenheder, varmevekslere og andet teknologi, der vedrører fjernvarme og levering af dette. Som privatkunde kan du vælge mellem et bredt udvalg af standardprodukter, men der er også mulighed for at få produceret produkter efter helt individuelle krav. Sidstnævnte vil dog typisk være mest relevant for virksomheder og andre industri-situationer.

I skrivende stund har Danfoss Redan A/S forsynet mere end en halv million boliger i Danmark og udlandet med fjernvarmeenheder, vandvarmere og lignende. Virksomheden holder til i Silkeborg, og her har de altså i mange år arbejdet hårdt på at opbygge en ekspertise inden for fjernvarme, som i den grad kommer til udtryk i deres driftssikre produkter af høj kvalitet.

Der er altså plads til høje forventninger fra dig som kunde, og det er altid et godt tegn på, at man får en god oplevelse med det endelige produkt, når først det er leveret.

Få en installatør til at installere din nye Redan varmeveksler

Når eller hvis du har besluttet dig for, at din nye varmeveksler skal være fra Redan, så skal den naturligvis installeres. Det vil som regel kræve en autoriseret installatør, så medmindre du selv har den nødvendige uddannelse, er det altså noget, som du skal have hjælp til udefra.

Og det er generelt en rigtig god idé at få en erfaren autoriseret installatør til at klare opgaven med at tilslutte din nye Danfoss varmeveksler. Vedkommende vil have helt og holdent styr på, hvordan enheden skal monteres, og hvordan det kan gøres uden problemer eller unødigt tidsforbrug.

Det betyder med andre ord, at du ikke behøver at undvære varmt vand længe, når først installatøren er gået i gang. Ligeledes vil vedkommende kunne give dig god og solid rådgivning omkring valg af varmeveksler og nogle af de øvrige fjernvarme og VVS-relaterede spørgsmål, som du måtte have, når nu du alligevel er i selskab med en fagkyndig.

Der er altså alt mulig god grund til at tage fat i en installatør, der kan hjælpe dig med installationen af din nye varmeveksler. Vedkommende vil givetvis også kunne assistere med indkøb af Danfoss varmeveksler til en god pris.

Indhent tilbud fra flere installatører og spar dig selv for penge og besvær

Vi er i den grad fortalere for, at du altid tager fat i en autoriseret installatør eller fagmand, når du skal have lavet VVS-arbejde derhjemme – uanset om det er lovpligtigt eller ej. Der er så mange fordele ved det, og ofte er de ekstra udgifter en investering, som man vil prise sig selv lykkelig for at have gjort.

Når det så er sagt, så skal man naturligvis ikke betale mere end højst nødvendigt. Derfor kan det være en rigtig god idé at indhente tilbud fra flere forskellige installatører og virksomheder, inden man beslutter sig. Dermed får man nemlig muligheden for at vælge det bedste tilbud på installation af Redan varmeveksler – og i øvrigt også for at vælge den bedste samarbejdspartner.

Den beslutning bør man lave på baggrund af flere forskellige faktorer, herunder; pris, hvor hurtigt arbejdet kan udføres, om de kan hjælpe med indkøb til en skarp pris, hvor god deres rådgivning er, hvilke garantier de stiller, om de har positive anmeldelser fra tidligere kunder og lignende.

Der er masser af ting, som man skal holde øje med – og prisen bør ikke altid være altafgørende.