Overvejer du at anskaffe dig en luft solfanger, men vil du gerne først blive en anelse klogere på, hvad det egentligt er for noget? Så er du kommet til det helt rette sted. I denne artikel vil vi nemlig gøre dig lidt klogere på luft til luft solfangere.
Det vil vi gøre ved først at forklare, hvad det egentligt er for noget. Herefter vil vi kigge lidt nærmere på, hvordan de fungerer, og ikke mindst til hvilke formål, de er skabt til. Efterfølgende går vi lidt mere i dybden med selve installationen – for er det noget, du må gøre selv? Afslutningsvis vil vi kort berøre priser og omkostninger, og hvordan du sikrer et godt køb af en luft solfanger.
Vi håber, at du i sidste ende er blevet lidt klogere på, hvad luft solfangere er, og hvorvidt det er noget, der giver mening i at investere i til dit hjem.
God læselyst!
Hvad er en luft solfanger?
Lad os starte fra bunden af, og kort forklare, hvad en luft solfanger egentligt er. Det er nemlig ikke noget, som ret mange mennesker kender til, og det er eksempelvis slet ikke en lige så kendt teknologi som eksempelvis solceller.
En luft solfanger befinder sig lidt ovre i solvarme-området i den forstand, at det er en enhed, der udnytter solens varme. Men hvor et solvarmeanlæg som udgangspunkt er lavet til at opvarme vand, er en luft solfanger lavet til at opvarme luft (som navnet så fint antyder).
Sådan en luft til luft solfanger vil typisk blive placeret på husmuren eller på taget af huset, hvor den vil opfange varmen fra solen og bruge denne til at skabe varm luft, der kan sendes ind i huset – faktisk ligesom et ventilationssystem.
Hvad er formålet med en luft til luft solfanger?
Og det er lige netop, hvad en luft til luft solfanger skal bruges til; nemlig at ventilere et eller flere rum i boligen. Mange vælger at installere en sådan løsning i deres sommerhus, i deres kælder eller andre steder, hvor der ikke normalvis bliver eller er mulighed for at lufte ud.
Når en luft solfanger først er installeret, opfanger den varmen fra solen og bruger denne til at danne en tør og varm luft, som kan sendes ind i det rum eller den bolig, der skal ventileres. Dermed arbejder den aktivt med at holde rummet både tørt og frostfrit. Det kan eksempelvis være guld værd i et sommerhus, et kolonihavehus eller et andet sted, hvor man ikke kommer så ofte – især om vinteren.
Formålet med en luft til luft solfanger er altså at affugte, opvarme og ventilere luften i et rum eller en bolig.
Hvordan virker en luft solfanger?
Du studser måske over, hvordan en luft solfanger virker – og det kan vi skam godt forstå. Det er dog faktisk ikke så kompliceret. Solfangeren, som består af et panel af solceller, der driver strømmen til den indbyggede ventilator og samtidig sørger for at luften bliver varmet op, sender den opvarmede og tørre luft ind i boligen gennem en ventilator eller mindre huller.
For at undgå over- eller undertryk i boligen eller rummet, bør man ideelt set have en ventilator et andet sted i rummet, der suger omtrent samme mængde luft ud, som luft solfangeren blæser ind. Dermed skaber man et konstant flow af luft gennem rummet og sikre en god ventilation med varm og tør luft.
Det er som udgangspunkt en løsning, som kan være god i alle hjem, men det er altså især i rum og boliger, hvor man ikke regelmæssigt får luftet ud ved at åbne et vindue eller lignende, og som i øvrigt heller ikke bliver opvarmet.
Når du anskaffer dig en luft solfanger, kan du i øvrigt også overveje at betale ekstra for en variant, der også har muligheden for at afkøle luften en smule inden den sendes ind i boligen. Dermed kan den fungere som en form for aircondition om sommeren og som en form for opvarmningsenhed om vinteren.
Du må gerne installere en luft solfanger selv
En luft solfanger må du som udgangspunkt gerne installere og montere selv, da den egentligt er ret selvkørende. Eftersom, at den kun bruger solenergi og ikke skal tilsluttes til boligens øvrige el eller rørsystemer, er det ikke lovpligtigt med en fagmand.
Din nye luft solfanger skal placeres enten på en af husets ydermure eller på husets tag. I begge tilfælde kræver det, at der skal skæres hul, hvilket kan være en stor udfordring, hvis det ikke er en opgave, man er vant til at udføre.
Det er værd at bemærke, at en luft solfanger fungerer bedst, når solen skinner direkte på den. Det vil sige, at man bør placere den på en sydvendt mur eller på en sydvendt del af taget. Her vil den det meste af året kunne fungere mellem klokken 9:00 og klokken 16:00.
En fagkyndig kan være guld værd
Selvom en fagkyndig ikke er lovpligtig, så kan det alligevel give rigtig god økonomisk mening at betale en håndværker med forstand på området for at installere din luft til luft solfanger. Så snart, at man skærer hul i muren, er man nødt til at sikre at disse huller er fuldstændig tætte. Hvis ikke man sikrer det, kan man godt se frem til vandskader, svamp i boligen og lignende.
En fagkyndig vil som regel have 100 % styr på, hvordan der sikres god inddækning og tætning omkring solfangeren. Samtidig vil vedkommende også være mere erfaren i at lave et præcist hul i husmuren eller taget uden at skade bærende elementer af husets konstruktion.
Endelig vil vedkommende sandsynligvis også kunne rådgive omkring den bedste placering af luft solfangeren.
Indhent tilbud på en luft solfanger
Hvis du har besluttet dig for at anskaffe dig en luft solfanger, vil vi anbefale, at du indhenter tilbud på at få den installeret. Du kan som udgangspunkt godt købe dem selv og selv stå for installationen, men vores anbefaling er altså, at du får en fagkyndig til at klare arbejdet for dig.
Ved at indhente tilbud fra flere forskellige installatører øger du sandsynligheden for, at du får den bedste aftale i hus. Du bestemmer naturligvis selv om installatøren skal stå for indkøbet af en luft solfanger, eller om du selv vil købe en.
Vi anbefaler, at du i tilbuddet er særlig opmærksom på pris, leveringstid, garantier og anmeldelser af den pågældende installatør fra tidligere kunder.
Luft solfanger pris: Du kan forvente disse omkostninger
Der er flere muligheder, når det kommer til luft solfangere. Der findes en række forskellige producenter, og du kan blandt andet købe en SeasonSun solfanger, en luft solfanger SolarVenti eller lignende. Mulighederne er mange, og priserne kan naturligvis variere alt efter model, størrelse og så videre.
Vælger du bare at købe en enkeltstående luft solfanger uden installation, vil det koste dig et sted mellem 1.000 kroner og 15.000 kroner. Skal det være med installation, kan det som udgangspunkt koste dig et sted mellem 4.000 kroner og 20.000 kroner.
Overvejer du at spare dig selv for en dyr aircondition, og i stedet købe en luft solfanger med mulighed for både opvarmning og nedkøling, vil det som regel betyde en merpris på et sted mellem 5.000 kroner og 10.000 kroner i forhold til en luft til luft solfanger uden nedkøling i samme størrelse og kvalitet.