Utæt varmtvandsbeholder

Få tilbud på VVS opgave

tickHar tid til din opgave

tickDækker din by

tick24 timers døgnsupport

tickHjælp til både private og erhverv

Få et VVS-tilbud phone 42 90 73 35

Utætte varmtvandsbeholdere giver, ligesom lækkede rør, to udfordringer. Først og fremmest betaler du for den spildte vand, men hvad værre er, at lækagen kan give vandskader i dit hjem – og det kan godt blive rigtig dyrt i sidste ende, da det kan kræve en gennemgående renovering. En utæt varmtvandsbeholder skyldes typisk tæring på beholderen, hvorfor det kan være tid til en udskiftning.

Vi vil i denne artikel gøre dig klogere på, hvordan man opdager en, at varmtvandsbeholderen er utæt, og hvordan man kan fikse en utæt varmtvandsbeholder. Vi anbefaler, at du henvender dig til professionelle, hvis du har den mindste tvivl om, hvordan lækages skal fikses i henhold til normal praksis på fagområdet. Samtidig er det afgørende, at du finder den korrekte årsag til fejlen, da det har betydning for løsning på problemet.

Hvilke tegn er der på utæt varmtvandsbeholder?

Der er forskellige ting, der kan være galt med din varmtvandsbeholder. Hvis du mistænker eller oplever et af flere af nedenstående problemer, så kan det være, at du har en utæt varmtvandsbeholder:

  • Stigende vandregning
  • Synlig lækage på beholderen
  • Tegn på vand-/fugtskader i vægge/gulv omkring beholderen
  • Grønt vand i hanerne

Den stigende vandregning giver sig selv. Jo mere vand, der lækker, jo mere vand skal der ind i beholderen for at kunne leve op til boligens forbrug. Afhængig af lækagen størrelsen kan det betyde en ekstraregning på flere tusinde kroner årligt selv for en mindre utæthed.

Hvis du kan se, at det drypper fra beholderen et sted, som ikke er omkring sikkerhedsventilen, bør alarmklokkerne også ringe. Længere nede kan du læse nærmere om, hvorfor du ikke nødvendigvis skal bekymre dig, hvis din varmtvandsbeholders sikkerhedsventil drypper.

Tegn på vand-/fugtskader viser sig typisk i form af plamager på vægge og gulve. Derudover kan det vise sig ved, at træelementer bøjer sig eller trykker sig ind i mod andre elementer, da vandet udvider træet.

Den sidste er til gengæld det største tegn på, at det netop er varmtvandsbeholderen, som den er gal med. En utæthed kan nemlig betyde, at fjernvarmevandet blandes med det varme brugsvand, som vi benytter i vores vandhaner blandt andet. Vand til opvarmning, som eksempelvis til gulvvarme og radiatorer, er ikke beregnet til brug eller kontakt med mennesker. En utæt varmtvandsbeholder kan lede til grønt vand i hanerne, fordi varmeselskabet har tilsat et ufarligt stof til vandet, som gør vandet grønt, hvilket gør det let at spore disse lækager.

Utæt varmtvandsbeholder – step til at fikse problemet

Hvis du har fået bekræftet, at du har en utæt varmtvandsbeholder, er der nogle faste trin, som du bør følge, når du vil fikse problemet selv. Disse er som følger:

  1. Luk for vand og strøm til beholderen. Når man arbejder med store apparaturer som dette, bør man altid slukke for alle former for tilførsel.
  2. Sluk for brugsvandscirkulationen.
  3. Åbn kort for det varme vand på en vandhane for at fjerne det sidste tryk fra beholderen.
  4. Tag det sidste vand ud af beholderen
  5. Vent nu på en VVS’er eller gør arbejdet selv

Igen kan vi kun understrege, at du ikke bør prøve at ordne problemet selv. Hvis du ikke har erfaring med en utæt varmtvandsbeholder, kan din diagnosticering af problemet være forkert, og det kan blive til en fejlagtig løsning, som kan give store problemer sidste ende. Kontakt derfor professionelle fagfolk til at fikse det.

Varmtvandsbeholder sikkerhedsventil drypper – hvad gør jeg?

Selvom det kan virke som et faresignal, at ventilen på din varmtvandsbeholder drypper, så er det faktisk det stik modsatte. På en varmtvandsbeholder betyder det nemlig, at den fungerer lige efter bogen, og at du ikke bør være bekymret. Når man varmer en stor portion koldt vand op, som man gør i en varmtvandsbeholder, så kommer der et vist tryk, som skal ud et sted – og det kommer det via det dryppende vand fra sikkerhedsventilen.

Hvis din varmtvandsbeholder sikkerhedsventil drypper, skal du ikke foretage dig noget som helst. Det er blot et tegn på, at opvarmningen sker korrekt, da vand udvider sig med cirka to procent under opvarmning. Det betyder dog ikke, at ventilen ikke kan være defekt, så hold øje med, om mængden af vand tager til. Hvis den drypper unormalt meget, så kan den være defekt.